Alsaces vinvej strækker sig over 170 km. og har i hele sin længde masser at byde på i en egn med livskvalitet

Ved første øjekast er Alsaces vinvej en ren postkortidyl.

Rækker af velplejede vinstokke der strækker sig op mod Vogeserne, ruiner af middelalderslotte, landsbyer omgivet af bymure som nu kun er værn om gamle blomster-smykkede gade, vinbarer og vinkældre, historiske skilte, hundreårige huse, romanske kirker og brønde fra renæssancen.

Omkring 100 landsbyer ligger som perler på en snor, og i dem alle er det nemt at finde en kælder hvor ejeren selv er stolt og glad for at introducere dig til hans charmerende vine. Vinbønderne går meget op i at være så gæstfri som muligt, uanset om de er selvstændige, vinkøbmænd eller leverer druer til det lokale kooperativ.

Bemærk i tidsrummet kl. 12 - 14 holdes der middagslukket

Alle disse uforglemmelige billeder fortjener dit besøg. Men for den nysgerrige ligger der mange spændende oplevelser forude, hvis man går lidt uden for alfervej. Fra Thann til Marlenheim skal man tage sig tid til at besøge vinbønderne, smage på deres vine, gå på opdagelse i middelalderbyerne langt fra vrimlen, følge vinstierne op til de højtliggende vinmarker, hvor der er fantastisk udsigt over Alsacesletten.

Lad dig til sidst overraske af de kulinariske specialiteter, som i Alsace er tæt knyttet til vinene, og som gør området til en af Frankrigs store gourmet-områder.